Norske Minnestykke

NORSKE MINNESTYKKE

NORSK FOLKEMINNELAG I

IVAR AASEN

NORSKE MINNESTYKKE VED

JENS LINDBERG

V

KRISTIANIA (NORSK FOLKEMINNELAG) 1923

Prenta hjaa Johansen & Nielsen, Oslo.

INNHALD Side

Innleiding IX Avstyttingar XV Mlsprentingar og Rettingar XV

1. 2. 3. 4. 5. 6. *7. *8. *9. *10. *11.

12. 13. 14. 15. 16.

i. Runesogor. Skægfussen Jøtel-Drengjen Grette Aasmundson . . . Svein Urædd Runekallen aa Dren gjen hans Manne-Hausen Riddar Rev Ola Klok Konkel i Kungsgarden Myntmeisteren Manden og Ormen ... 11. Dyresogor. 1 Bjøinn aa Ræven Røven unde Bjørkaroti Bjødn' so fiska Tillegg. Heilagsogor. Letaa ! Espa

111. Vettesogor. a. Huldresegner. 17. Skyttaren paa Heio... 18. Tvillinganne som vart inntikne ') Sjaa dessutan Nr. 1 1 .

1 3 5 7 12 14 16 20 21 26 32

34 36 36 35 37

38 40

Siåe

19. Jula ' Kvame 20. Huldabrydlaupe 21. Gjentaa i Lyklahau gen 22. Huldamannen paa Sin hovden 23. R6gestølinn 24. Hausakrunaa 25. Kyrkjeflisi 26. Taus'a i Urinne 27. Ruvellidna 28. Huldrehauinn 29. Tovarhaugen 30. Vegigje-hødne 31. Skogfrua 32. Bytingjen 33. Bytingjen mæ sjau Sogemødr 34. Stort Staak fyre lite Brygg *35. Haugtussen *36. Huldregaava *37. Huldaspele *38. Maarabergje *39. Borgaren paa Utrøst *40. Den bjergtagne Glun ten •41. Guldhornet

41 42 4.3 44 45 46 46 47 48 48 49 49 50 51 51 52 52 55 58 58 58 60 60

b. Segner urn Risar og andre Vette. 42. Gygrasteinen 61 43. Steinen paa Tveit ... 63 44. VaraWsøinaa 64

VI Side

45. Rysen aa Ferjeman nen 46. Rysen som glatt i Fjeddæ 47. Han Langbein Rese... 48. I'rumB-lk i Skoven og le6te, mødte de en Gut, som gik [og] sang 03 var meget lystig. De spurgte ham, hvad han var saa glad over. fingen tin3", sagde han, ikke har jeg noget 03 ikke venter jeg noget, men jeg er nu munter ligevel, jeg.* De spurgte om han havde seet noget ifgt til Skjægfussen;

2

det havde han rigtignok ikke, men han troede, at Fussen havde sit Tilhold et Sted i Skoven. De fik ham nu til at gaae med sig og vise dem, hvor der kunde være meste Von til at træffe Fussen. Saa gik de afsted ind i tykkeste Skoven^ og der opda 3e6e de plu6seli3 et Marmorslot i et Ljer^. Her gik de md og fandt mange Værelser, men ikke Folk. Endelig satte de sig til at hvile i Kjøkkenet. En af Ridderne gik md iet Vedhus for at tåge nogle Skier og Iægge paa Stenen, men da han skulde tåge Veden, kom der en st>3, skjX^et Mand og til at banke ham paa det aller fæleste. Ridderen skre^ og jamre^e sig som en Hund og var glad ved, at han fik halte sig md i Kjøkkenet ig-jen. MAa du er en Kryb", sagde den anden, w havde jeg været der, saa skulde kan nok ikke slaaet Isende, før han fik li^e god* igjen." Dermed gik han i Vedskjulet; men det gik enda værre med ham ; den gamle skjeg[g]ede Mand smurte ham 32a op med Staven sin, at kan gik mest paa Knæerne, da han kom md igjen. Nu vilde de prøve at komme ud og gaae sin Vei; men da sagde Gutten, at han 03322 vilde gjøre et Forsøg. De andre lo ad kam og meent[e] han var galen, men medens de nu snakkede om dette, gik Gutten in6 og tog sig en dygtig Vedskie. 3trax kom den stygge Mand og lagde til ham med Staven sin, men Gutten sprang tilside og slog ham igjen med Vedskien mange Gange. Medens Fussen nu gik omkring Stabben for at naae til Gutten, p23slellel denne paa og tog Bilen, som stod ved Stabben, og huggede i Skjægget til Fussen. Derved kom Bilen till,3eme6 3kja?33et til at staa fast i Stabben, og medens bussen saaledes stod fast, holdt Gutten paa at slaae og banke ham ret ak al Magt. 'lilsickst gjorde bussen et Ryk 822 stærkt, at han sled Skjægget og Huden af Hagen, og da han saaledes var løs, lagde han til at springe sin Vei. Qutltien tog Bilen i Nåanden og sprang efter ham, og saaledes gik det igjennem den tykkeste Skov, og medens Gutten sprang, hug[ge]de kan et 03 andet Mærke i Træerne, for at finde Veien igjen. Midt inde i Skoven sprang Fussen ind i et stort Hul 03 blev borte. Der satte Gutten et Mærke, og saa tilbage. Der bad han Ridderne følge med sig og tåge et stort I'ou3 med. Da de nu alle tre kom

1

til Hullet, tog Gutten Touget og bandt det omkring sig, og de firede ham ned i Hullet. Der 3acl bussen og 3ra?6 og jamrecle for sit Skjæg; Gutten sagde, at [han] kunde kaae det igjen, naar han slåp Kongsdatteren løs, og det lovede da Fussen, thi han var ræd for at faae mere Prygl. Saa fik Gutten ham til at slippe Kongsdat[t]eren, og hun blev da bunden i Touget og heist op, men i Forveien tog Gut[t]en fra hende en Guldring, som hun havde paa sig. Saaledes blev da Pigen frelst; men nu overlagde Ridderne, at de skulde hale Gut[t]en kun et Stykke op og derpaa slippe kam ned. Dette hørte han, og bandt der for en Steen i Touget; denne Kale6e de et Stykke op og slåp den derefter ned. Nu blev Outten gaaende mange dage i Hullet, men endelig fik han dog skræm[m]e Fussen saa meget, at denne maatte kjZelpe ham ud og Aive ham Oul6 og Sølv til Da nu Gutten kom til Kongsgaarden, skulde Kongsdatteren] have Bryllup med [en af Ridderne].* Da hun saa Gutten, fortalte hun Sandheden, Gut[t]en viste frem Ringen, og fik Prinsessen.

2. Jøtel-Drengjen. Va va ein Istel ei3aan3, 80 vil6e kava ein I'enBte6ren3 aa BiBtepaa kelclc kan 3333 ein 03, aa ela va ein liten 30 inkje va nol<e i, men kan va 3lili' ein Kar te Bnalcka ivre BX3, at kan Bto BX3 de're kan el6e ciei 80 va Btore aa 3terkje. 3o vilcle prsva, vm cia va nolce Q23N i'an, aa 80 ba'an kaano 3a Bta bera Vatn, aa fliclcl'an eit Lvttepar te bera i; men Lvttenna Kan3va 30 Btora aa tun32, at Quten va 'Icje 30 te Ivkta clei fraa ei3aan3, aa inkje vilcl'an pwva 62 kelclor. Nan 3a', at kan 3jor' ikje noke rna? Lvtto; ela va ikje noke ke» kaano te 3a aa bera Vatn i Lvtto; kan vilcle anten bera keim keile Lrunn' rna? ei Qaan3, kelcl claa vil6' ikje kan vvrja ela. va kaclcl' ikje Melen noken NU3 te; kan vilcle Kel6or [Voss Maalføre]. a a udtales som ao. Jøt e 1, det samme som Jutul, Jøtun Trave: en uanseelig Stakkel ; egentlig Pjalt, ba' an kaano: beialecie han ham. han gjor' o. s. v. : han behøvede ikke Lotterne. fø haano: for ham. fø, eller fy (aab. y), forkortet af fyre. Brunn for Brunnen : Brønden. vy rja da: befatte sig dermed, v^rja for vyrda (agte, ændse).

4

ga sjøl daa 22 bera heim ei Vassbytta 22 lata Brunn' vera te ei onnor Q22N3. 3o ba han Guten bera inn eit 1^22N3 MX Ve; men da V2 'kje noken 3m22-ve, 30 han brukte, dan Karen; da va berre store Kubba, 30 da vore I'imbrestokk2. Daa sa Guten da, at da va 'kje l_lm2kjen vært 22 ga 22 bera Veen i Faang; han va 'kje van'o te slikt 3m22'^rbei han; N22r han skulde bry sæg, 50 vilde han bera inn heila Veahus'e mæ ei Gaang. Da, totte stelen, vart no for mykje va?l da, 22 80 vild'an heldor bera inn Veen sjøl. 3o kom stelen inn mee Ve'æ, 22 lae Kveikt inn i Qruo, 22 ba Guten Kveikj2 upp. Daa tok Guten te 22 012252 inn i Qlsenn2, men han va inkje 30 te faa da te bredna, førr Jøtelen kom aa foor te blaasa sjøl; daa kyst2 fekk da eit anna Lag. Han blees 50, at da sto Vin6N23enn2 fr22 han 50 3terk2, 2t Guten fauk upp i fr22 QolvZe 22 foor i Tunn upp i l_ukt'enne, 30 da vore ei Fluga. «Kvi fZer du 30?" sa Jøteien. «Seer du kje da, æg held'o paa dansa," sa Guten; æg tenkte berre P22 da, at me skje koka 22 i22 oss Mat, 22 N22r XF 3223 da tok te drecln2, 80 vart a?3 50 gla', 2t a?3 Kun6' ikje halda MX3; 2?3 laut upp 22 gjera eit lite Kast." So kokte stelen ein Graut 22 slo han upp i eit KjXr2l6, 22 30 skulde dei te eta; daa 52 Jøtelen, at dei skje K2pp-et2, 22 sjaa um Guten va 30 te møta han midt i Fatæ. Guten sa, 2t han laut ut ivßt 22 taka P22 sæg ei Kufta, 22 50 gjekk han ut 22 leitte sæg upp ei stor'e Hit, 22 dan batt N2N P22 32?3 fr2MM2NP22 Brin3o 22 tok 30 paa 52?3 ei Kufta utan P22. 3o gjekk han inn2tt'o 22 leest kappeta MX stelen; men han leet ne'i ttit'X mykje meir eld'an 22t, 22 Istelen 32266' ikkje te da. 3>2N sa Jøtelen, at dei skulde ut 22 byksa um Kapp; daa vild'an 8j22, vm inkje Guten skje tapa. eit l^Hanz m3ti3nolc ogsaa han bange, da han intet Raad vidste til at komme derfra. Han lovede da, 2t Kvi3 han kom hjem og fik Kjedelen med sig, skulde han forære den til Sognets Kirke. Saasnart han havde lovet dette, fik han et kvri3t Mod, og nu begyndte han at hale sig selv op efter Touget, 03 kom lykkelig op paa fjelclet. Der-

7 paa Kale6e lian l<je6e!en op; 03 62 kan kom kjem, kora?re6e kan Kirken 6en; 6er ere 03saa 6e solk 3om si^e, at 6e kave seet 6en.

4. Svein Uraedd. Dat var ein Mann, som var komen i stor Armod og Naudar dom, 30 at han otta var reint vonlaus og visste ingi K226 til aa berga seg. So var dat eingong, daa dat stod verst til, at dat kom ein Mann til honom og sagde, at han vilde 3iva honom ei god Raad. Vil du lova, at du vil giva meg dan fyrste Gaava, som du fær, so skal eg hjelpa deg or største Naudi," sagde han. Dat kann eg gjerna lova," sagde Mannen ; for han tenkte inkje større etter dat, og inkje tyktest han hava nokre stora Oaavor til aa venta helder. Noko litet baretter kom Kona hans i Barnseng og fekk ein Son. Daa kom dan framande Mannen atter til honom og sagde, at han vilde berre minna honom vm dat, som kan hadde lovat. No heve du fenget ei Gaava, og dat er dan, som eg vil hava," sagde han. Daa vardt Mannen baa6e rZe66 og harm; for daa kunde han mesta skyna kvat Mann, han var komen i Kast med. No er dat ingi Raad fyre dat," sagde dan stygge; wmen no skal eg laga dat so væl fyre deg, at du skal kaa hava Guten sjølv, til dess han er vaksen, men siden skal eg hava honom." Mannen var myket illa ved ; men so trøyste han seg med dat, at naar Guten vardt stor, so kunde han væl finna paa eitkvart sjølv til aa fria seg med *. No var6t Guten Kristna6 og K211a6 Svein, og daa han voks upp, var6t han baa6e va?n og vitug fram fyre andre Ungmenne, so at alle tykte, dat var mvken Mun i honom; 03 dartil var kan so djerv og herdig, at kan kjende ingen Otte fyre nokon Ting; vm dat saag aldri so øgjelegt ut kringum honom, so var dat daa inkje 50, at han var6t ra?66 elder tok Fæla- vikvre kal lade dei honom Svein Urædd. !>io lei 6 I'i6i kram, til 6e55 at Outen var fullvaksen ; 6aa kom 6en kram2n6e kannen atter 03 52366, at no var 6at komet til 6anl'!6i, 6aa kan skul6e kava Outen, 03 so vi!6e kan kom» [Landsmaal 1859.]

8

dan nXBte >latti og taka Guten med seg. No vardt Faderen myket ottefull av detta, og 80 gjekk han til Presten og Spurde, um dat inkje var nokor l^aa6 til 22 faa Guten frelst itraa denne Vaa6en. Presten sagde, at Guten skulde koma til honom vm Kvelden, og 50 skulde dei samraada seg og gjera alt paa beste Maaten, som dei visste. Daa no Guten var komen til Preste garden, so gjekk Presten med honom inn i Kyrkja og leidde honom fram til Altaret og gav honom ei Bok, som han skulde hava i l^landi. w No skal du standa her/' sagde Presten, og inkje ganga ikraa Altaret, tvrr en eg sjølv kjem atter; og so skal du inkje gjera deg ra?c!6, um du ser nokot stygt, og helder inkje skal du lata nokon lokka deg herifraa; skulde her koma nokon og biclja deg fylgja seg ut, so berre dici honom taka Loki or Handi di, og vil han inkje dat, so karm du visa honom ifraa deg." Og sidan gjekk Presten heimatter, og altsaman var stilt Ei Stund daretter kom dat inn ein Mann, og dat var Dren gen til Presten (som dat 5223 ut til); han sagde, at Svein skulde koma til Presten som snaraste; for dat var nokot, som Presten hadde gløymt aa segja honom, og dat var reint galet, at han i nkje fekk vita dat. Svein sagde, at han skulde koma, naar berre Drengen vilde taka med seg Boki, som han heldt i Handi. Dren gen sagde, at han kunde leggja Boki paa Altaret ; men Svein sagde Nei, og so trætte dei vm detta ei Stund, til dess at Drengen sagde, han hadde inkje Tid til aa bicla lenser, os ciarme6 gjekk han. Ei Stund daretter kom dat ei Jomfru, os dat var daa Dotter til Presten; ho var so ovlega våen og fager, at dat var makalaust, og talade so vænt og vinlegt, at dat var inkje ten kjande, at nokon kunde segja henne imot. Ho sagde, at dat var ill2, at han inkje vilde fylgja med Prestadrengen ; for dat var røynlega sant, at Presten vilde tala nokot meir med honom, og so vilde han ogso hava atter Boki si ; for dat var dar han skulde sjaa, kvat han skulde gjera. Daa er dat vandelaust," sagde Svein, berre gjer so væt og tak imot Boki, os sidan skal eg koma sjølv." Ho svarade, at dat kunde vera dat same, kven som bar Boki, og dat høvde seg best, at han sjølv bar heim dat kan sjølv hadde fenget. Men Svein vilde inkje lyda, og so

9

tøvde dei um detta ei Rid, til at Jomfrui letst verda leid og inkje hava Tid til 22 di223k2pen hans, og sidan gjekk han sin Veg. For dat var nog inkje dan rette Presten, maa vita. No var dat stilt ei Stund fram etter; men sidan tok dat til aa dynja og staaka utar i Kyrkja, og daa var dat liksom dat skulde livna og røra seg paa alla Sidor. Fyrst kom dat fram ei Skreid av svarte Kattar, so dat krydde i kvar ei l og bid meg luska han; naar han daa er sovnad, daa skal eg segja: høyr, høyr; daa skal du risa og taka 3alvekrukko og smvrja deg; tak 30 Sverdet og hogg av alle Hovudi hans; eg skal taka eit Trog med Sand og stråa inn i Saari, daa veks ikje Hovudi til atter." Detta gjekk, som Gjenta hadde sagt. Konkelen vilde fyrst prøva Sverdet, men nan vann ikje røra da; so smurde han seg med Salven, daa kunde han letta da fra2 Veggen; 50 smurde han ein OonA til, daa kunde han taka da ned; 30 smurde han tridje Gongen, daa kunde nan lyfta og svinga da, som han vilde. l^lm Kvelden daa trollkaren kom inn, so sa han: Fy, her lufta(r] Kristeman[n]s Luft." Ja," sa Gjenta, da kom eit Manna bein dettande ned i Oruvo, da var vist ei Kraaka, som had[d]c slept da." Daa no Trollet V2^rl sovn2cl og tok te rjota, so sa Qjento: høyr, høyr;" daa sto Konkelen upp, tok Sverdet og hogde av l-iovucli, og Qjento str22clcle Sand P22, og so var siste Trollet 2vteket. No gjekk dijento til 3vstrane sine og sa', at no var dei frelste. Men 50 var da ingi Raad te koma ut, annat dei gjekk aat Skorsteinen og ropte og huade, 30 dei høyrde da burt paa Skipet; daa kom clei paa Land med Tog og skulde hala dei upp igjenom Skorsteinen. So hala[de] dei upp alle tri KunSsclsttrene og mykje Gull og Sylv, men Konkelen let dei vera 62r han v2r, drog so av med llaucli, og sagde, at no var 6ar 50 god Raad til 32 fylla ein slik Lovnad, at da kunde aldri betre vera. No vart dar mange Omtalar og Raadarlag vm detta Tilbodet; sume talde til og sume talde kråa; men Enden vart no dan likevæl, at Ski peren fekk Oento, og naar dei daa var gifte, 80 flutte ho med honom til ein stor og ven Gard, som han hadde kaupt seg, og 6ar busette dei seg og livde (som dei BeFja) baade godt og væl. No var dar ein l